Står du overfor køb, salg eller lejeforhold i fast ejendom? Det er altid en fordel at have en erfaren advokat ved din side. Ejendomshandler involverer komplekse juridiske spørgsmål, der kræver grundig viden om både lovgivning og praksis.
Hos Jastram & Lund Advokater tilbyder vi rådgivning inden for fast ejendom, hvor vi sikrer, at dine interesser beskyttes gennem hele processen.
Fast ejendom spænder bredt og omfatter alt fra private boliger og erhvervsejendomme til investeringsejendomme og grunde. Hver type rummer sine egne juridiske udfordringer med komplekse regler. Hos Jastram & Lund Advokater har vi mere end 20 års erfaring med at navigere i disse spørgsmål og hjælpe både private og virksomheder trygt gennem processen.
De juridiske forhold kan involvere alt fra køb og salg, lejekontrakter og servitutter til byggesager og naboforhold. En fejl i en købsaftale, en ufordelagtige lejekontrakt, en uopdaget servitut eller en uklar skelgrænse kan få alvorlige og langvarige konsekvenser – både økonomisk og praktisk.
Professionel rådgivning fra starten er derfor afgørende. Vi skaber overblik, gennemgår aftaler og sikrer, at du forstår dine rettigheder og forpligtelser, så du kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.
Der er mange juridiske aspekter, der skal være på plads, når du køber eller sælger en ejendom. Vi udarbejder eller gennemgår købsaftaler, kontrollerer tingbogsoplysninger, efterser servitutter og lejeforhold og sikrer, at alle vilkår er klare og belyste. Vores mål er at forebygge konflikter og sikre problemfri handel.
Vi bistår med juridisk due diligence, så du får fuldt overblik over ejendommens forhold, før beslutningen træffes. Det handler om at afdække servitutter, hæftelser og andre forhold, der kan påvirke ejendommens værdi og anvendelse.
Vi rådgiver også i ejendomshandler, hvor der indgår selskaber eller mere komplekse ejerstrukturer. Vores indsigt i selskabsret sikrer, at alle juridiske forhold bliver håndteret korrekt.
Lejeforhold kræver klare og gennemtænkte aftaler, der beskytter både udlejer og lejer – uanset om der er tale om bolig eller erhverv. Hos Jastram & Lund Advokater hjælper vi med at udarbejde og gennemgå lejekontrakter, så begge parter kender deres rettigheder, pligter og muligheder fra start.
Vores rådgivning dækker alle aspekter af erhvervs- og boliglejeretten, herunder udarbejdelse og gennemgang af lejekontrakter, regulering af husleje, depositum, vedligeholdelsespligt, opsigelsesforhold og genforhandling af lejevilkår. Vi hjælper både udlejere og lejere med at skabe gennemsigtighed og undgå konflikter gennem klare aftaler og realistiske forventninger.
Skulle der alligevel opstå uenigheder, f.eks. om huslejens størrelse, mangler ved lejemålet eller en opsigelse, du mener er uberettiget, så står vi klar til at hjælpe. Vi arbejder for løsninger, der både overholder lovgivningen og tager udgangspunkt i dine konkrete behov, så sagen kan afsluttes hurtigt og konstruktivt.
Entrepriseret vedrører byggeprojekter, herunder opførelse af nybyggeri og renovering af ejendomme. Vi rådgiver om alle byggeriets retsforhold, herunder om indgåelse og fortolkning af entreprisekontrakter, skønsforretninger, stadeopgørelser og de juridiske forpligtelser, der følger med et byggeprojekt. Opstår der konflikter mellem bygherre og entreprenør, har vi den nødvendige erfaring til at håndtere sagen effektivt – både gennem forhandling og ved domstolene og voldgiftsnævnet.
Selv med de bedste forberedelser kan der opstå uenigheder i forbindelse med fast ejendom. Det kan være konflikter om fejl og mangler ved ejendommen, nabotvister om hegn og skelforhold eller uenigheder om købsaftalen. Hos Jastram & Lund Advokater har vi omfattende erfaring med retssager og tvister, og vi arbejder altid for at finde den mest hensigtsmæssige løsning.
Vores tilgang er pragmatisk: Vi stræber efter at løse konflikter gennem dialog og forhandling, men hvis det bliver nødvendigt at føre sagen ved domstolene, står vi klar med den nødvendige ekspertise og erfaring.
Står du over for et byggeprojekt, en ejendomshandel, har brug for rådgivning om en lejeaftale, eller er der opstået en konflikt? Vi hjælper dig med at finde den bedste løsning. Vi er placeret på Toldbodgade 51B i København K og betjener klienter i hele hovedstadsområdet og på Sjælland.